Annonce:
Annonceplads: 728x90
Annonce:
Annonce:
Annonce:
 
Annonce:

Kæmpe dansk fodbold aften i aftes

I går skete der store ting i fodbold verden set med danske briller.

Først på dagen vandt Brentford og danskerkolonien med Thomas Frank i spidsen, oprykningsfinalen på Wembley mod Swansea, og spillede sig dermed i Premier League.

Og sent i aftes var det så Chelsea med Andreas Christensen i forsvaret, fra sidst i første halvleg og resten af kampen, der til sidst kunne løfte Champions League trofæet efter en 1-0 sejr over Manchester City i Portugal.
 
På Wembley Stadium startede Thomas Frank med 4 danskere fra start. Henrik Dalsgaard, Mathias Jensen, Mads Roerslev Rasmussen og Emiliano Marcondes. På bænken sad Mads Bidstrup og Christian Nørgaard der har været småskadet det sidste stykke tid.

Brentford dominerede fra start og kom foran 1-0 på et straffespark efter 10 min.
10 min senere kom så målet til 2-0. Et klassemål af Marcondes efter en lige så flot assist af Roerslev Rasmussen.
2-0 blev kampens resultat og Thomas Frank, og de danske spillere kunne herefter lade sig hylde efter fortjent oprykning til næste sæsons Premier League.

I Portugal sluttede aftenen så af med det største inden for fodbold – Champions League Finalen mellem Manchester City og Chelsea.
Andreas Christensen startede her på bænken.
En skade til Thiago Silva efter 40 min sendte AC på banen. Kort tid efter scorede Kai Havertz kampens eneste mål, og Chelsea kunne efter 7 tillægsminutter i anden halvleg lade sig hylde som vindere af Champions League. “AC” styrede solidt forsvaret igennem hele anden halvleg og spillede en flot flot kamp.

De danske landsholdsspillere Mathias Jensen, Christian Nørgaard og Andreas Christensen støder mandag til Landsholdstruppen i Østrig forud for kampen mod Tyskland.
Det ventes at “AC” spares mod tyskerne efter hans skades periode, og der ud over vurderer staben hvor Christian Nørgaard står i forhold til det kommende EM.

Se også

Annonce:

Seneste nyt

Galleri: Amsterdam tur/retur

Danmark tabte venskabskampen mod Holland på Johan Cruyff Arena i Amsterdam. Stemningen blandt de danske fans fejlede dog ingen til trods det kedelige resultat.

Hold dig opdateret!

Giv os din email-adresse, så hjælper vi med at holde dig ajour med alt, der vedrører landsholdet. Det er nemt, ikke?

Roliganudstyr & Udebaneture

0