Annonce:
Annonceplads: 728x90
Annonce:
Annonce:
Annonce:
 
Annonce:

Karakterer efter Tyskland – Danmark: Midterforsvaret var bedst i dansk remis

Danmark spillede to vidt forskellige halvlege mod Tyskland, hvor man i første halvleg var særdeles udfordret på bolden, men efter pausen kom der mere plads - og man fik udlignet til 1-1.

Danmark spillede to vidt forskellige halvlege mod Tyskland, hvor man i første halvleg var særdeles udfordret på bolden, men efter pausen kom der mere plads – og man fik udlignet til 1-1.

De defensive spillere var bedre end de offensive spillere særligt i første halvleg, da Danmark onsdag aften delte i porten med Tyskland. Efter pausen fik piben en anden lyd, hvor det danske mandskab var bedre på bolden, og hvor tyskerne heller ikke spillede på samme klinge som i de første 45 minutter.

Vi giver herunder karakterer til de danske drenge efter den første testkamp frem mod EM-slutrunden.

KARAKTERSKALA 1-6:
1: DUMPET – PINLIGT, STRAM OP!
2: KUN LIGE ACCEPTABELT – DET SKAL GØRES BEDRE NÆSTE GANG!
3: MIDDELMÅDIG PRÆSTATION – DU KAN SE DIG SELV I ØJNENE!
4: RIGTIG GOD PRÆSTATION – MERE AF DET!
5: FREMRAGENDE PRÆSTATION – DET ER SÅDAN EN INDSATS, DER ER RØD OG HVID VÆRDIG!
6: EKSTRAORDINÆRT GODT – VI SEJLER OP AD ÅEN!

KASPER SCHMEICHEL – 4

Vi har bare en sikker sidste skanse i Kasper Schmeichel som også verbalt er der, hvor han skal være. Schmeichel er tydelig, konsekvent og så har han ikke mindst noget at have det i. Tyskerne skabte flere store muligheder i første halvleg, hvor Schmeichel var oppe på dupperne – bl.a. en situation hvor Thomas Müller er helt fri tæt under mål.

I anden halvleg var han bare der, hvor han skulle være, og det var generelt en solid indsats fra Danmarks nummer 1, der havde de redninger, som han skulle.

JOAKIM MÆHLE – 4

Mæhle fik en god offensiv start på opgøret, men han var også udfordret rent defensivt mod en stærk tysk offensiv. Han car rolig på bolden i opspillet, men han stod uheldigvis det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, da tyskerne scorede deres 1-0-mål. Det skal han dog ikke klandres for.

JANNIK VESTERGAARD – 5 (KAMPENS SPILLER)

Southampton-spilleren fik chancen i fraværet af den nykårede Champions League-vinder, Andreas Christensen, og det gjorde Vestergaard til mere end UG. Han læser spillet rigtig godt, og sammen med Simon Kjær fightede han og spillede særligt en rigtig god første halvleg, hvor han også kom på arbejde, skal vi da lige hilse og sige fra Jogi Löw.

Han bruger samtidig sin fysik, hvor han flere gange også fik afværget tyske angreb med veltimede glidende tacklinger, og han kom ikke på noget tidspunkt for alvor til at se klodset ud. Tværtimod.

Jannik Vestergaard spillede en rigtig god og solid landskamp, hvor han sammen med Simon Kjær var de to bedste danskere.

SIMON KJÆR – 5

Solid og fejlfri indsats er efterhånden ved at være synonym med Simon Kjær, der bare bliver ved med at præstere på det danske landshold. Der er ikke så meget bullshit fra den danske kaptajn, der ikke gør tingene sværere, end de er, og det har han stor succes med.

Han udstråler samtidig bare en enorm ro, der også gør, at Jannik Vestergaard kan komme ind og spille en god landskamp. Tyskerne presser os langt tilbage, og de har noget individuel klasse, som er svær at gardere sig imod, men alligevel slipper Kjær, der i øvrigt blev taget ud ti minutter før tid, hæderligt fra opgøret.

DANIEL WASS – 4

Wass kom på arbejde overfor Leory Sané, der i den grad har fart i støvlerne og teknikken i orden. Men den danske højre back slap alligevel fornuftigt fra kampen, hvor han efter 68 minutter også blev sendt ind på midtbanen, som han også behersker. Rent offensivt gjorde han ikke det helt store væsen af sig, men hovedopgaven var også at forsvare sig rent defensivt.

THOMAS DELANEY – 4

Delaney havde lige lidt rust, der skulle bankes af i løbet af kampens indledning, men herefter spillede BVB-spilleren sig op på sit vante niveau. Den midtbane-konstellation med Delaney og Højbjerg taler bare til mit fodboldhjerte. Der er ingen kære mor, og de arbejder bare røven ud af bukserne hver gang.

Men når det så er sagt, så får tyskerne lidt for meget rum og plads at spille på særligt i første halvleg, og her kan Delaney heller ikke sige sig helt fri.

PIERRE-EMILIE HØJBJERG – 4

Højbjerg har en rigtig god sæson med sig i bagagen fra Tottenham, og det tog han med ind til onsdagens testkamp i Østrig. Han har masser af aggressivitet, og selvom han fik et ordentligt skrub af Lukas Klostermann i første halvleg, så skal der mere til at slå den danske viking ud af kurs.

Ligesom Delaney spiller han ikke sin bedste landskamp i første halvleg, men det blev bedre efter pausen, hvor han dog blev taget ud efter 68 minutters spil. Kasper Hjulmand kender sin midtbane til åbningskampen, og der er ingen tvivl om, at Højbjerg og Delaney har lagt billet ind på den.

CHRISTIAN ERIKSEN – 4

Havde vi kunne skulle bedømme første halvleg, så var det lige før, at Eriksens præstation var udenfor karakterskalaen – på den negative måde. Vores kreatør ramte slet ikke dagen, og han manglede virkelig noget kvalitet, skarphed og kreativitet, som ellers har kendetegnet Eriksen på landsholdet.

Omvendt har Eriksen skulle finde tilbage til sin vante rolle, hvor han i Inter ikke har spillet som 10´er. Men det skal vi da heldigvis love for, at Kong Christian fandt tilbage til i anden halvleg. Med indskiftningen af Dolberg kom der mere plads til Eriksen, der steppede op, og han var decideret kampafgørende, som vi kender ham.

Han skabte chancer, som vi kender ham, og så tog han bolden til sig, drev den frem og sendte Yussuf Poulsen i den syvende himmel ved 1-0-scoringen. Men overordnet set er han for usynlig, selvom han ender med at blive kampafgørende. Vi kan godt tillade os at sigte lidt højere, når vi har en spiller med Eriksens kvaliteter.

ANDRES SKOV OLSEN – 3

Det var ikke meget, vi så til Andreas Skov Olsen, som ellers har spillet et par rigtig gode landskampe særligt i VM-kvalifikationen. Men opgøret mod Tyskland blev en kamp med fokus på det defensive, særligt i første halvleg, og det er ikke her, at kantspilleren har sine spidskompetencer.

Han havde enkelte gode aktioner, hvor han i få glimt fik udfordret tyskernes defensiv, men han måtte alligevel se hele anden halvleg fra bænken. Han var ikke synlig nok, selvom der heller ikke været meget hjælp at hente fra de øvrige offensiv-spillere.

MARTIN BRAITHWAITE – 2

Braithwaite var nærmest ikke med i første halvleg, da der også skulle arbejdes meget defensivt, men han var alt alt for usynlig. Det samme var billedet i anden halvleg, hvor hans hurtighed dog kom ham lidt mere til gode.

Barcelona-spilleren var dog alt for usynlig.
Det blev aldrig rigtig godt for Braithwaite, der ikke kan vide sig helt sikker på en startplads mod Finland.

YUSSUF POULSEN – 4

Yussuf Poulsen har været meget udskældt på det danske landshold på det seneste, hvor der har været langt imellem de gode præstationer. Men vi husker alle den scoring, der fik taget til at løfte sig i Parken mod Schweiz, og onsdag aften nettede Poulsen igen, denne gang i Tyrol, hvor vi dog lige venter med at skifte til tyroler-tøjet.

For jubelidioter er vi trods alt ikke.

Han spillede som nat og dag, hvor han i første halvleg lagde dårligt fra land med mange fejl og forkerte beslutning. Det blev der til gengæld rettet op på efter pausen, hvor han også fik lidt mere plads at arbejde på, mens holdkammeraterne (læs: Eriksen) også blev bedre. Derudover skal Yus, som han også kaldes, have credit for sin scoring, hvor han løber i dybden – og er sikkerheden selv foran Neuer.

Indskiftere:

KASPER DOLBERG – 4

Selvom Dolberg ikke selv bliver så farlig i løbet af anden halvleg, så får indskiftningen af Nice-angriberen koloenorm betydning for, at Danmark er bedre med i anden halvleg. Han kan holde bedre i bolden end Braithwaite gjorde, og samtidig blev der mere plads til Christian Eriksen.

Mon ikke at Jonas Wind får chancen mod Bosnien, og så må vi se, hvem Hjulmand vurderer som værende det stærkeste es til at spille helt fremme.

JENS STRYGER LARSEN – 3

35 games and still counting…

Det er en vanvittig og uhørt landsholdskarriere, som Jens Stryger Larsen har gang i. Stryger har nemlig endnu ikke tabt en landskamp, og selvom det så sådan ud, da han blev skiftet ind tyve minutter før tid, så endte det alligevel med et dansk point.

35 kampe i træk som ubesejret, det er da en meget god statistik at have.

Stryger nåede dog ikke at gøre det store væsen af sig udover, at han havde et par fine offensive løb over højrekanten, men ellers bød han ikke ind med det store.

Zanka – UB

Boilesen – UB

Damsgaard – UB

ANDERS “AC” CHRISTIANSEN – UB 

KASPER HJULMAND – 4

Det var friskt og modig af Kasper Hjulmand at vise Andreas Skov Olsen den tillid, at han fik lov til at starte inde. Omvendt har han også fortjent det, men det lykkedes alligevel ikke helt – og slet ikke med Braithwaite som frontangriber. Det havde Hjulmand set, og derfor sendte han også Dolberg på banen i anden halvleg, hvilket hjalp gevaldigt på det danske spil.

Vi løfter os i anden halvleg, og det skal Hjulmand også have sin del af æren for. For ret beset blev Danmark spillet ud af plænen i de første 45 minutter, og så skal der alligevel noget til for at rejse sig efter pausen. Det gjorde Danmark, men dermed ikke sagt at vi spillede nogen god landskamp. Det gjorde vi ikke, men vi mødte også en rigtig god modstander, som vi omvendt også gerne vil måle os med.

Vi skal dog tage med, at vi på trods af en halvsløj landskamp alligevel får uafgjort mod et stærkt tysk mandskab.

(Foto: Robert Hendel)

Se også

Annonce:

Seneste nyt

Galleri: Amsterdam tur/retur

Danmark tabte venskabskampen mod Holland på Johan Cruyff Arena i Amsterdam. Stemningen blandt de danske fans fejlede dog ingen til trods det kedelige resultat.

Hold dig opdateret!

Giv os din email-adresse, så hjælper vi med at holde dig ajour med alt, der vedrører landsholdet. Det er nemt, ikke?

Roliganudstyr & Udebaneture

0