5-0 over Israel og en samlet målscorer på 22-0 i de første seks kvalifiktionskampe, ja så passer Kim Larsens sang “Vi er dem, de andre ikke må lege med”, som der spilles efter sejrene i Parken, ganske fint.
For Kasper Hjulmands drenge er i øjeblikket dem, som ingen kan eller vil lege med, og man har fortsat i samme spor som under EM-slutrunden.
Fodboldfeberen lever stadig i bedste velgående i Danmark, hvor de kommende kvalifikationskampe mod Østrig og Færøerne allerede er udsolgt.
I har samlet nationen på ny
Derfor var banneret i Parken mod Skotland i sidste uge også meget sigende: “I har samlet nationen på ny”, stod der skrevet på Den Røde Mur, der virkelig var rød onsdag aften. Det budskab er lige så præcist ramt, som Andreas Skov Olsen ramte bolden ved 3-0-scoringen mod Israel i aftes. For det danske mandskab har begejstret, underholdt og samlet den danske nation både i sommers og noget de fortsætter med.
Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at et dansk landshold skulle spille seks kampe i en VM-kvalifikation først og fremmest uden at tabe. Men uden at lukke mål ind vidner om en eminent klasse og kvalitet, og når vi så samtidig har en offensiv, der sprudler, og hvor alle byder ind, så er vi langt fra færdige med at se Danmark blande sig i toppen til slutrunder.
Netop de 22 scoringer, der giver et snit på 3,6 scoringer pr. kamp, er sat ind af 16 forskellige spillere, og det var 16 FORSKELLIGE spillere (!)
Det er værd at tage et føle på!
Nu taler ingen lige pludselig om, hvem der dog skal lave målene for Danmark… i så fald er det svært at gætte, da der er så mange, der byder ind, og det er en fornøjelse.
Så selvom modstanderne måske ikke har været i den klasse, som man kan løbe ind i ved eksempelvis en EM-slutrunde, så er det stadigvæk hold, som skal slås. Og det har Danmark virkelig gjort endda så eftertrykkeligt.
Gåsehud i lange baner
Jeg var selv i Parken mod Skotland, og det var, som altid, en meget speciel, ja nærmest rørende og euroforisk oplevelse.
Bare det at se hele Parken være klædt i rødt og hvidt giver en kuldegysninger, og kuldegysningerne står sådan set i kø sådan en aften på Danmarks nationalstadion. Når Schmeichel kommer på banen til opvarmning, når resten af spillerne betræder græsset, når Re-Sepp-Teen sættes på, når spillerne kommer på banen til kampstart, og jeg kan blive ved til den lyse morgen med at remse op, så hårene rejser sig.
Men én ting, som altid er værd at fremhæve i mine øjne, er nationalmelodien. Det forbinder os alle, ung som gammel, og i det minut lyser stoltheden over vores nation ud af samtlige mennesker i Parken.
Og “Der er et yndigt land” får virkelig ben at gå på, når musikken skrues ned, og det er publikum, der sammen med spillerne, styrer melodien.
Se, dét giver gåsehud for alle pengene!
Fremtiden ser lys ud
Desværre måtte jeg se kampen mod Israel hjemme fra stuen, men det var en udsøgt fornøjelse at se de danske drenge lave legestue i Parken. Det på trods af, at man ikke spillede nogen synderlig god første halve time, så viste man bare klassen, og så har vi nogle spillere, der kan gøre forskellen.
En Mikkel Damsgaard, en Joakim Mæhle og så viste Andreas Skov Olsen også prøver på en voldsom imponerende sparketeknik ved 3-0-målet, der nærmest var kunst.
Det er vel og mærke spillere, som fik debut for bare et år siden, og som er relativ grønne i landsholdssammenhæng, men, hvor særligt de to førstnævnte, har taget hele Fodbolddanmark og Fodboldeuropa med storm.
En storm, der heldigvis, ser ud til at blive ved og endda tage til.
Og så har jeg ikke en gang nævnt en Thomas Delaney, der blev Man of the Match, eller en Simon Kjær, der kom på tavlen for første gang i fem år.
Men som så ofte før, så er der lidt malurt i bægeret. For efter sejren over Israel, så scrollede jeg igennem mit Twitter-feed, hvor jeg så flere brokke sig over, hvorfor den ene eller den anden spiller ikke kom ind og fik chancen.
Det er desværre typisk dansk, at vi altid skal finde noget, som vi kan være utilfredse med.
Men ro på.
5-0!
Dansk fodbold har aldrig haft så godt styr på talentudviklingen, og vi har spillere, der spiller i de største- og bedre ligaer rundt omkring i Europa. Deres tid skal nok komme, og vi har allerede gang i et generationsskifte, som uden sidestykke fungerer helt efter bogen, men det fortæller samtidig også historien om en dansk nation, som er tæt på umulig at gøre tilfredse.
Men jeg er tilfreds, og det virker også til, at de 35.000 tilskuere, der var i Parken tirsdag aften også var ganske tilfredse.
Alt klappede, og vi har et dansk landshold, der skriver historie i øjeblikket, og som stort set (godt nok ikke matematisk set) er kvalificeret til VM-slutrunden efter bare seks kampe.
Slutteligt kan vi godt gøre os klar til et nyt hit på tribunerne i Parken: 5, 5, 5, 5-0!
Vi ses mod Østrig den 12. oktober!
